Runaway Bride hortensia i kurve

Hvidere end hvid og dybt og roligt grøn. En overdådighed af blomster, der kommer på de nye skud, men også fra brud i bladhjørnerne. Efterhånden får den en guirlandelignende vækst med hvide blomster udfra lange ranker. Som sløret, der flagrer efter en løbende brud – deraf navnet. En virkelig skønhed.

I går tilbragte jeg sammen med en række andre blomsterdamer nogle timer omgivet af Runaway Bride hortensia hos Gardener’s Own på Fyn. En stor del af gartneriets ikke mindre end 140.000 m2 (!) er fyldt op med Runaway Bride hortensia – fra de bittesmå planter, der blev sat som stiklinger sidste år

til de store 2,5 år gamle planter, der er klar til salg.

Vi hørte om udviklingen af planterne, om forskningen, der ligger bag, om gartneriets dyrkningsmetoder og – meget relevant for os som plantekøbere – om dens vækstbetingelser og pasning.

Runaway Bride er nemlig en krydsning mellem den almindelige hortensia (den, der er så svær at få til at blomstre igen, fordi de nye skud fryser og falder af) og en bjerghortensia, der er vant til at leve udsat. Derfor skyder den igen, og den får blomster langs med grenene og ikke kun i spidsen af dem. Genialt her, hvor der næsten altid kommer nattefrost samtidig med, at foråret kommer, og planterne skyder. Det tåler den uden problemer.

Runaway Bride kan leve længe i krukker, men den kan også plantes i jorden. Jeg synes, den er særligt smuk i en kurv. Sådan en rustik kurv sammen med den fine blomst er en god kontrast, der fremhæver både kurv og blomst.

På gartneriet så vi også det seneste skud på stammen (dårligt ordspil, når vi snakker om planter – men jeg kunne ikke lade være…): En rødmende brud, en rosa udgave af Runaway Bride. Den er så romantisk. Den kalder de French Bolero.

Et særligt indslag i besøget var blomsterbinderen Henriette fra butikken Henry i Vejle, der havde brugt Runaway Bride på utraditionelle måder på det smukkeste bord: hun havde nemlig brugt den som snitblomst og kreeret en drøm i lysegrønt og hvidt. Og ja – det er virkelig glaskål og hvidløg. Se videoen nedenfor.

‘Henry’ fortalte, at vil man bruge hortensia som snitblomst, skal den være vandet godt igennem først, så den har mest mulig saftspænding. Fyld en spand med vand og tryk potteklumpen ned under vandet, til det ikke bobler længere. Det samme skal man gøre, før man planter den om eller planter den i bedet.

Ja, selv konditoren, der havde lavet de fine kager til kaffen, havde lavet Runaway Brides.

Hele cirklen rundt – besøget hos Gardener’s Own var en totaloplevelse med fryd til både øjne, hjerte og mave – og selvfølgelig var det dejligt at møde alle blomsterdamerne igen. Det siger sig selv.

Vi fik et par planter med hjem, da vi kørte. Lige nu står de i drivhuset og afventer mildere temperaturer, men fra weekenden skulle vejret blive bedre, og brudene må komme ud. Jeg håber, de ikke løber væk?

Med sådan en brudebuket, må hun da være ‘the bride who stayed’?

God torsdag.

PS: Begrebet Runaway Bride har udviklet sig gennem tiden. I gamle dage tænkte man på en ung brud, der skulle tvinges ind i et uønsket ægteskab, og som derfor løb væk. Nutildags dækker begrebet over kvinder, der er bange for at forpligte sig. Kvinder, der når næsten til alteret, før de springer fra. Nærmest som det, man hos mænd kalder Peter Pan syndromet. Det er ikke et positivt ord eller begreb, for man kan i de fleste tilfælde kun have ondt af dem, der bliver ‘forladt ved alteret’ og tænke, at madammen da kunne have sagt til noget før.

Men tankebilledet af de flagrende skørter og slør illustreres i rigt mål i hortensiaen, der virkelig er en skønhed i hvidt og grønt.

Min ven AI har hjulpet med denne bortløbende brud – hun ser fornøjet ud 🙂