Poinsettia, som på dansk også bliver kaldt for julestjerne, er indbegrebet af jul. Den ses i mange hjem i november og december måned. Julestjernen er kendetegnet ved sine store grønne blade nederst og de røde blade øverst. I midten af de smukke røde blade sidder selve blomsterne, som kaldes cyater. Julestjernen findes også i hvide, bronzefarvede, lyserøde og bordeaux nuancer. De findes i forskellige størrelser, så der er rig mulighed for at finde en, der passer til den rette anledning. Du kan lave mange kreative løsninger med julestjerner i fx adventskranse, som bordpynt eller i juledekorationer.
Julestjernen stammer fra Mexico og er vant til et langt varmere klima end det danske, og derfor tåler den helst ikke træk eller kulde. Den trives bedst ved almindelig stuetemperatur (18-22°C) et lyst sted. Hvis planten står varmere end det, vil bladene blive afbleget. Omvendt vil bladene blive mørke, hvis planten placeres for køligt.
Julestjernen tåler ikke udtørring. Den tåler imidlertid heller ikke at få for meget vand. Den skal derfor vandes, når pottemulden føles tør. Det er en god idé at vande den fra underskålen af urtepotten med lunkent vand.
Da julestjernen er en sæsonplante, slipper du for at tilføre gødning under blomstringen. Den kan virkelig skabe en hyggelig og en dejlig julestemning i hjemmet både som pynt på et bord eller i dekorationer. Det er kun fantasien der sætter grænser for, hvilke kreative idéer du kan bruge den til.
Få masser af inspiration og ideer til, hvordan du kan bruge DIY i din boligindretning sammen med vores udvalg af planter, så du kan få
maksimalt udbytte og glæde af blomster og planter.