Lavandula angustifolia er en populær plante, kendt for sin aromatiske duft og smukke blomster. Den blomstrer om sommeren, typisk fra juli til august, og producerer små, tætte blomsterstande, der sidder på oprette stængler.
Blomsterne er kendt for deres stærke, behagelige duft, som gør lavendel populær i parfumer og som krydderi i madlavning.
Den kan både plantes i bede i haven, i krukker, i altankassen eller sættes i en fin skjuler indendørs.
Lavandula angustifolia er en middelhavsplante, så den trives bedst i et varmt, solrigt område. Det er en god idé at vælge et sted i haven eller på en altan med masser af lys. Efter etablering kræver lavendel ikke meget vanding. Vand kun, når jorden er tør, og undgå at overvande.
Når du vil plante den ud, så grav et hul, der er cirka dobbelt så stort som lavendelens rodklump. Dette giver rødderne plads til at sprede sig og etablere sig. Efter plantning skal du vande lavendlen godt, så jorden omkring rødderne bliver fugtig.
Selvom Lavandula angustifolia er en middelhavsplante, kan den sagtens overvintre i Danmark.
Om vinteren bruger den sin overjordiske del til at beskytte mod frosten. Hvis du ønsker at beskære den, er det derfor en god idé at vente med at beskære den, til frosten er forbi. Herefter vil den danne nye fine blomster igen.